Motion og gigt: når gode råd virker som en dårlig idé

Man vågner op, og smerten er der allerede. Morgenen er ikke en ny begyndelse, men en stille vurdering: Hvor meget kan jeg klare i dag, og hvad vil det koste mig? 

Bekymringerne begynder at melde sig. Forpligtelserne føles umulige. De værst tænkelige scenarier overskygger alt andet. Der følger en følelse af håbløshed. Ja, du klarede dig igennem det hele i går, og det vil du også gøre i dag. Men du er meget træt. 

Og nu forventes det, at du dyrker motion.

Motion med gigt: både en fysisk og en mental udfordring

For mange mennesker, der lever med slidgigt og leddegigt, er det at få sig selv til at motionere som at kæmpe på to fronter på én gang. På den ene side er der den vedvarende kamp med stive led, smerteanfald og frygten for, at motion kan medføre yderligere smerter. På den anden side er der en følelsesmæssig udmattelse, der undergraver selvtilliden og saboterer lysten til at bevæge sig. 

Et almindeligt træk ved denne anden kamp er depression , som forekommer cirka to til fire gange så hyppigt som i den generelle befolkning. 1 At leve med daglige smerter tager hårdt på psyken, og modløshed følger ofte i kølvandet på øget smertefølsomhed, nedsat funktionsniveau og et svindende håb og motivation. 2

Angst følger som regel et lignende mønster, selvom det kan være sværere at sætte ord på. Den viser sig som en konstant årvågenhed: man holder øje med tegn på et tilbagefald, tvivler på sine egne grænser og spekulerer på, hvad dagens valg vil koste en i morgen.

Når depression og angst går hånd i hånd, kan det få motion til at virke som en umulig opgave. Ironisk nok viser det sig, at motion er yderst effektivt mod netop de ting, der får det til at virke umuligt.

De psykiske sundhedsfordele ved motion ved gigt

Forskning viser gang på gang, at motion ikke kun er godt for led og muskler. Personer med gigt, der dyrker regelmæssig motion, oplever forbedringer i humør, angst samt deres generelle fysiske og psykiske velbefindende.

Disse fordele kommer ikke alle til udtryk på samme måde. 

  • Krops- og sindstræning (som f.eks. yoga og tai chi) forbindes ofte med en reduktion af angst- og depressionssymptomer samt øget selvtillid og bedre følelsesmæssig regulering. 3,4
  • Styrkebaserede og blandede træningsprogrammer bidrager ofte til at fremme humøret og den mentale velvære gennem forbedringer af den fysiske formåen – man føler sig mere stabil, mere kompetent og har bedre kontrol. 
  • Aerob træning har en gennemgående positiv virkning på depressive symptomer og den generelle psykiske sundhed.

Det er vigtigt at bemærke, at disse forbedringer viser sig, selv når træningen stadig gør ondt – og gør ondt på en måde, der kan føles som et signal om at stoppe. 5

Hvorfor det kan føles risikabelt at bevæge sig, når man har gigt, og hvad der hjælper

Ved gigt kan kroppens advarselssystem blive overfølsomt og sende »stop«-signaler, selv under sikre og gavnlige bevægelser.

Når smerten er konstant og uforudsigelig, er der et spørgsmålstegn ved hver eneste bevægelse. Ikke: »Vil det gøre ondt?« (det vil det sandsynligvis), men: »Vil det gøre det værre?«

Det er her, bevægelsesoplevelsen begynder at spille en rolle. Støtte, der giver stabilitet, feedback og fastholdelse, kan bidrage til, at bevægelsen føles mere forudsigelig, så hvert skridt føles mindre som et sats.

For mange mennesker er det netop denne ændring, der mindsker den mentale barriere for at dyrke motion. 6

Fysiske hjælpemidler, der ændrer fornemmelsen af bevægelse

Actimoves Arthritis Care-produkter er udviklet til at yde kompression, varme og støtte, hvilket bidrager til, at bevægelserne føles mere stabile og forudsigelige[AD5.1][AD5.2][KS5.3][AD5.4]. Sortimentet dækker de led, der oftest rammes – herunder hænder, knæ, ankler, albuer og håndled – og tilbyder støtte, der passer både til hverdagen og til planlagte træningsaktiviteter.

Der er intet, der kan erstatte indsats og vilje. Men når fysisk støtte indgår i en bredere strategi for at holde sig aktiv, kan den gøre det lettere at tage det næste skridt – og så det efterfølgende.

Det ændrer ikke på virkeligheden med gigt. Men det kan ændre på, hvor tilgængelig bevægelse føles – og det er ofte der, fremskridtet begynder.

Ja. Et stigende antal undersøgelser viser, at regelmæssig motion kan fremme det psykiske velbefindende hos personer med slidgigt (OA) og leddegigt (RA). Ud over de fysiske fordele er motion blevet knyttet til forbedringer i humøret, mindre angst og en større følelse af kontrol og selvtillid – selv når smerter fortsat er en del af hverdagen.
For mange mennesker kan det være tilfældet. Angst i forbindelse med gigt handler ofte om uforudsigelighed – bekymringer om opblussen, begrænsninger og konsekvenser. Visse former for motion, især langsommere, mere kontrollerede bevægelser som yoga og tai chi, er forbundet med mindre angst og bedre følelsesregulering. Bevægelser, der føles forudsigelige, kan være med til at dæmpe den konstante årvågenhed, som angsten skaber.

Forskellige former for motion ser ud til at fremme det mentale velbefindende på forskellige måder. Mind-body-øvelser som yoga og tai chi forbindes ofte med en reduktion af angst og depressive symptomer samt forbedringer i selvtillid og følelsesmæssig regulering. Styrkebaserede og blandede træningsprogrammer bidrager typisk til at forbedre humøret ved at øge den fysiske formåen, hvilket hjælper folk til at føle sig mere stabile, kompetente og i kontrol over deres krop. Aerob aktivitet viser vedvarende positive effekter på depressive symptomer og den generelle psykiske sundhed. Ingen enkelt træningsform fremstår som den »bedste«; det vigtigste er at finde former for bevægelse, der føles tålelige og holdbare.

De positive virkninger på den mentale sundhed kræver ikke intens eller hyppig træning. Selv moderat, regelmæssig bevægelse kan have stor betydning. Kontinuitet er vigtigere end intensitet, og de positive virkninger opbygges som regel gradvist over tid. Små mængder bevægelse, der udføres gentagne gange, har ofte større effekt end sporadiske, intensive indsatser.

I mange tilfælde ja – forudsat at træningen passer til sygdommen og til, hvordan du har det den pågældende dag. At undgå bevægelse helt og holdent fører ofte til mere stivhed, svaghed og tab af funktion med tiden. En udfordring ved gigt er, at smertesignalerne kan blive overfølsomme, hvilket får sikre bevægelser til at føles risikable, selv når de ikke er skadelige.

For nogle mennesker kan ekstern støtte bidrage til ledstabilitet [6.1] under bevægelse. Dette kan gøre aktiviteten mere forudsigelig og håndterbar, især når leddene føles ustabile eller trætte. Støtteanordninger bruges generelt til at muliggøre kontrollerede bevægelser [7.1], ikke til at erstatte dem.
Hvis symptomerne er alvorlige, uforudsigelige eller svære at håndtere, kan professionel vejledning hjælpe med at tilpasse bevægelserne til dine behov. Dette gælder især ved leddegigt, hvor betændelsesmønstrene kan variere. Vejledning kan også være en hjælp, når du genoptager dine aktiviteter efter et opblussen af sygdommen.

Actimove-serien til behandling af gigt

Referencer

  1. Matcham, F., Rayner, L., Steer, S., & Hotopf, M. (2013). Forekomsten af depression ved leddegigt: en systematisk gennemgang og metaanalyse. Rheumatology (Oxford, England), 52(12), 2136-2148. https://doi.org/10.1093/rheumatology/ket169

  2. Bagnato G, De Andres I, Sorbara S, Verduci E, Corallo G, Ferrera A, Morgante S, Roberts WN Jr, Bagnato G. Smertegrænse og smerteintensitet hos reumatiske patienter: sammenhænge med Hamilton Depression Rating Scale. Clin Rheumatol. marts 2015;34(3):555-61. doi: 10.1007/s10067-013-2477-y. Epub 10. januar 2014. PMID: 24407907.

  3. Yiru Wang, Hai Yang Wu, Guo Wei Wen, Jun Hao Wu. Effekten af tai chi hos patienter med leddegigt: En systematisk gennemgang og metaanalyse. PROSPERO 2024. Tilgængelig på https://www.crd.york.ac.uk/PROSPERO/view/CRD42022367498

  4. Wang, Yiguo, MDa,b; Lu, Shibi, MDb; Wang, Ruomei, MDc; Jiang, Peng, MDb; Rao, Feng, MDb,d; Wang, Bo, MDd; Zhu, Yong, MD, PhDd; Hu, Yihe, MD, PhDd,*; Zhu, Jianxi, MDd,e,*. Den samlede effekt af yogapraksis hos patienter med knæartrose: En PRISMA-overensstemmende metaanalyse. Medicine 97(31):s. e11742, august 2018. | DOI: 10.1097/MD.0000000000011742

  5. Hall M, Dobson F, Van Ginckel A, Nelligan RK, Collins NJ, Smith MD, Ross MH, Smits E, Bennell KL. Sammenlignende effektivitet af træningsprogrammer for psykologisk velbefindende ved slidgigt i knæet: En systematisk gennemgang og netværksmetaanalyse. Semin Arthritis Rheum. Oktober 2021;51(5):1023-1032. doi: 10.1016/j.semarthrit.2021.07.007. Epub 26. juli 2021. PMID: 34416624.

  6. Vladimirova N, Jespersen A, Bartels EM, Christensen AW, Bliddal H, Danneskiold-Samsøe B. Smertesensibilisering hos kvinder med aktiv leddegigt: En sammenlignende tværsnitsundersøgelse. Arthritis. 2015;2015:434109. doi: 10.1155/2015/434109. Epub 21. juli 2015. PMID: 26266046; PMCID: PMC4523644.

Relaterede artikler