Køb Actimove

Visit webshop

Sportsskader og mental sundhed: En tillidskrise i forhold til kroppen

Atleter bruger år på at opbygge et samspil med deres krop. Gennem gentagelse bliver bevægelserne pålidelige. En løber, der finder sit løb, en cykelrytter, der finder sin kadence, en fodboldspiller, der sætter foden ned og drejer uden tøven – den trænede krop klarer disse ting af sig selv; atleten kan fokusere på andet.

En skade ophæver den aftale på et øjeblik. Et knæ vrider sig under belastning, eller en ankel vrider sig ved landingen, og pludselig er selv den mest erfarne krop upålidelig. Det, der ofte overrasker atleter, er den psykiske forstyrrelse, der følger i kølvandet. Frustration. Angst . Tab af selvtillid.

Forskning viser, at der er en sammenhæng mellem sportsskader og psykisk sundhed. 1,2 Efter en skade er det din psykiske tilstand, der er afgørende for, hvordan du oplever smerten, hvordan du griber genoptræningen an, og hvornår du vender tilbage til dine aktiviteter. 

Genoptræningen handler om mere end blot at genopbygge din krop. Det handler også om at genoprette den tillid, du havde til den.

Almindelige psykologiske reaktioner på sportsskader

Atleter, der er ved at komme sig efter en skade, føler sig ofte ængstelige, nedtrykte og har svært ved at sove , især når ingen kan sige præcis, hvornår de kan konkurrere igen. 2,3

Psyken kan også have brug for længere tid til at komme sig end kroppen. En atlet kan godt være i stand til at bevæge sig normalt igen og træne igen, men stadig føle sig usikker.

En del af problemet er, at en skade bryder rytmen i et liv, der er bygget op omkring træningen. Når træningen og stævnerne er sat på pause, mister dagene deres struktur. Når man er vant til at måle fremskridt i miles, løft eller omgange, føles det som at miste kontrollen, når man mister den struktur.

Det meste af dette foregår i stilhed. I sporten hyldes sejhed. Atleterne lærer den lektie tidligt, og mange holder simpelthen angsten, presset og de søvnløse nætter for sig selv.  

Psykisk sundhed som risikofaktor for skader

Sammenhængen kan også gå den anden vej. Undersøgelser viser, at sportsudøvere, der er udsat for stor stress, har større risiko for at komme til skade.2 Angst, dårlig søvn og træthed gør, at kroppen reagerer langsommere. De har svært ved at koncentrere sig, og deres koordination er nedsat. Deres beslutningsevne bliver også påvirket negativt.

Psykisk tilstand bliver en del af risikobilledet. Styrke, teknik og træningsbelastning spiller alle en rolle, men det samme gør faktorer, der er sværere at måle: hvile, stresshåndtering og om sindet er i balance, når kroppen skal yde sit bedste.

Kravene til skadede atleter

For mange atleter udgør en skade en trussel mod mere end blot deres præstationer. Den forstyrrer en identitet, der er opbygget gennem mange års træning og konkurrencer. 3

I sporten belønnes evnen til at kæmpe sig igennem ubehag. Den forventning forsvinder ikke, når en atlet kommer til skade. Presset for hurtigt at vende tilbage og bevise, at man stadig kan præstere, er enormt. På professionelt niveau står der endnu mere på spil. 2,4 Kontrakter, udtagelse til landsholdet og karrieren afhænger ofte af, hvor hurtigt en atlet er tilbage.

I visse sportsgrene er dette pres særligt tydeligt. I professionel cykelsport, hvor udholdenhed og lidelse længe har været beundret, betragtes det ofte som et tegn på engagement at fortsætte med at cykle trods smerter. I sådanne miljøer er det ikke let at indrømme, at man er psykisk belastet efter en skade. 4

Hindringer for at søge psykologisk hjælp

Selv når idrætsudøvere har det svært, tøver mange med at søge psykologisk støtte. 1,2

Psykisk styrke og selvstændighed er egenskaber, der forventes i sportskulturen.2 At indrømme, at man føler angst, er følelsesmæssigt presset eller har svært ved at håndtere en skade i det miljø, kan opfattes og føles som et tegn på svaghed.

Stigmatiseringen omkring psykisk sundhed forstærker denne tøven. 1,2 Nogle atleter frygter, at det at tale åbent om det kan ændre den måde, trænere, holdkammerater eller udvælgere ser på dem. 1,2 Mange er desuden ikke klar over, at vedvarende stress, dårlig søvn og tab af motivation er tegn på, at de kunne have gavn af at søge hjælp. 2  

Frygt for at skade sig igen og genopbygge tilliden til kroppen

Det tager tid at genopbygge tilliden til sin krop. Den tøven – følelsen af, at der lurer endnu en ulykke – er svær at ryste af sig, især i de tidlige faser af genoptagelsen af fysisk aktivitet.

Frygt for at pådrage sig en ny skade er udbredt inden for sport. 2,3 Nogle atleter holder sig tilbage under træningen. Andre presser sig selv for hårdt i et forsøg på at bevise, at de er fuldt ud kommet sig.

Støtte til psykologisk genoptræning hos idrætsudøvere

Støtte under genoptræningen kan komme fra flere forskellige kilder. Trænere, holdkammerater, fysioterapeuter og medicinsk personale kan hjælpe dig med at forstå, hvad du gennemgår, og med at se processen i det rette perspektiv. 3

Selve genoptræningen genopbygger selvtilliden lidt efter lidt. Lidt mere belastning. En lidt mere kompleks bevægelse. Indtil det, der føltes usikkert, igen bliver velkendt. 3

Praktiske fysiske hjælpemidler kan også være til hjælp. En skinne, en støtte eller et stykke tape kan give en vis grad af kompression eller støtte, mens styrken og koordinationen vender tilbage.

Ingen af disse redskaber kan erstatte genoptræning eller psykologisk behandling. Deres rolle er at yde en smule støtte, mens du udfører det langsomme, metodiske arbejde med at bringe krop og sind i harmoni igen. 

‎

Ja. Forskning viser, at mange idrætsudøvere oplever psykologiske reaktioner efter en skade, herunder ubehag, angst eller nedtrykthed. Disse reaktioner kan hænge sammen med smerter, usikkerhed om helbredelsen og afbrydelser i træningsrutinerne. Styrken og varigheden af disse reaktioner varierer meget fra person til person.

Frygt for at pådrage sig en ny skade er et udbredt fænomen, som beskrives i undersøgelser af sportsskader såsom korsbåndsbrud, ankelforstuvninger og akillessene-brud. Mange atleter beskriver tøven, forsigtige bevægelser eller usikkerhed, når de genoptager deres aktiviteter, især i de tidlige faser af genoptræningen.
Nogle undersøgelser tyder på, at psykologiske faktorer såsom stress, træthed, angst og dårlig søvn kan være forbundet med en øget risiko for skader. Disse faktorer kan påvirke koncentrationen, reaktionstiden og beslutningstagningen under træning eller konkurrence, selvom forskningen beskriver sammenhænge snarere end direkte årsag-virkningsforhold.
Tøven er en almindelig del af genoptræningen. Efter en skade kan atleter føle sig usikre på, hvordan deres krop vil reagere under bestemte bevægelser eller aktiviteter. Denne forsigtighed ændrer sig ofte gradvist, efterhånden som styrken, koordinationen og selvtilliden vender tilbage.

I mange tilfælde ja – forudsat at træningen passer til sygdommen og til, hvordan du har det den pågældende dag. At undgå bevægelse helt og holdent fører ofte til øget stivhed, svaghed og tab af funktion med tiden. En af udfordringerne ved gigt er, at smertesignalerne kan blive overfølsomme, hvilket gør, at selv sikre bevægelser kan føles risikable, selvom de ikke er skadelige.

Actimove-serien til behandling af gigt

Actimove Arthritis Care Knæ Støttebind
Arthritis Care – Behandling af gigt

Actimove Arthritis Care Knæ Støttebind

Lindrende knæbind til gigt designet med terapeutisk varmeteknologi, som afhjælper smerter i knæleddet.

Gå til produkt
Køb nu
Actimove Arthritis Care Håndleds Støttebind
Arthritis Care – Behandling af gigt

Actimove Arthritis Care Håndleds Støttebind

Komfortabelt håndledsbind til gigt giver let kompression og lindrende varme til afhjælpning af smerter.

Gå til produkt
Køb nu
Actimove Arthritis Care Ankelstøttebind
Arthritis Care – Behandling af gigt

Actimove Arthritis Care Ankelstøttebind

Giver lindrende varme for forbedret mobilitet og smertelindring under daglige aktiviteter. 

Gå til produkt
Køb nu
Actimove Arthritis Care Albue Støttebind
Arthritis Care – Behandling af gigt

Actimove Arthritis Care Albue Støttebind

Yder lindrende varme for at afhjælpe smerter og yder komfortabel kompression, som reducerer hævelse. 

Gå til produkt
Køb nu

Referencer

  1. Gouttebarge V, Castaldelli-Maia JM, Gorczynski P, Hainline B, Hitchcock ME, Kerkhoffs GM, Rice SM, Reardon CL. Forekomst af psykiske symptomer og lidelser hos nuværende og tidligere eliteidrætsudøvere: en systematisk gennemgang og metaanalyse. Br J Sports Med. juni 2019;53(11):700-706. doi: 10.1136/bjsports-2019-100671. PMID: 31097451; PMCID: PMC6579497.

  2. Rogers DL, Tanaka MJ, Cosgarea AJ, Ginsburg RD, Dreher GM. Hvordan mental sundhed påvirker skadesrisikoen og udfaldet hos idrætsudøvere. Sports Health. marts-april 2024;16(2):222-229. doi: 10.1177/19417381231179678. Epub 16. juni 2023. PMID: 37326145; PMCID: PMC10916780.

  3. Whitehill N. At udholde den usynlige kamp: at håndtere de psykiske belastninger ved langvarige sportsskader. Br J Sports Med. 28. maj 2024;58(11):626-627. doi: 10.1136/bjsports-2023-108011. PMID: 38519104.

  4. Smith A, Buadze A, Colangelo J, Liebrenz M. En oversigt over psykiske sundhedsproblemer inden for cykling på højt præstations- og eliteniveau. Int J Sports Med. december 2023;44(14):1034-1042. doi: 10.1055/a-2145-6355. Epub 31. juli 2023. PMID: 37524113.

Relaterede artikler

Gigt-smerter kan forstyrre søvnen og skabe en ond cirkel af træthed og ubehag. Lær, hvordan smerte, hvile og restitution hænger sammen – og hvad der kan bidrage til bedre nætter.

Læs hele artiklen

Depression og angst forekommer oftere hos personer med leddegigt. Forskerne er ved at få en bedre forståelse af, hvorfor det er sådan.

Læs hele artiklen

Kinesiophobi kan påvirke, hvordan man bevæger sig efter en skade på det forreste korsbånd (ACL) eller anklen. Et nærmere kig på, hvad forskningen viser, og hvordan genoptræningen kan føles.

Læs hele artiklen